Søndag d. 6/9 2010 gik Sebastian Klein og Harmoniorkesteret APO på scenen og underholdte en udsolgt store sal på Aarhus Teater. Aldrig har så mange børn været på Aarhus Teater på én gang og at dømme efter stemningen i salen, havde alle en dejlig formiddag. Med Sebastians sjove historier og underholdende sange samt APOs musikalske udfoldelser blev koncerten en stor succes og Sebastian og APO håber at samarbejdet kan fortsætte i fremtiden.

Se artikler om Sebastian og koncerten her:

 Sebastian artikel 1

 Sebastian artikel 2

Efter i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium at have spillet en meget vellykket og velbesøgt koncert i Musikhusets Lille Sal, er Harmoniorkesteret APO nu på vej mod nye projekter. Foråret byder på flere muligheder for at høre APO rundt omkring i Århus, se mere om disse koncerter under Koncerter

Harmoniorkesteret APO er på nuværende tidspunkt godt i gang med et nyt projekt, som indebærer et helt nyt samarbejde. APO samarbejder med Det Jyske Musikkonservatorium om en række koncerter, som giver mulighed for at se og høre nye talenters arbejde med et harmoniorkester. Ved koncerterne vil APO uropføre et værk af komponist Matthew Frandsen, som har skrevet nummeret Hesitating Clarinets til APO. Orkesteret vil til koncerterne blive ledet af Jeppe Uggerhøj samt Lotte Ørtoft, dirigentstuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Koncerternes program vil bestå af nyere kompositionsmusik for harmoniorkester og HER finder du nærmere oplysninger om koncerterne.

APO ønsker godt nytår!

Efter et travlt december med julekoncerter i Århus midtby og ikke mindre end 4 koncerter i Den Gamle By i Århus, er Harmoniorkesteret APO nu i gang med en ny sæson.

Første opgave bliver nytårskoncerten, som afvikles i samarbejde med Århus Brass Band. Koncerten afholdes tirsdag d. 26. januar i Sløften i Hadsten. Der bliver ved koncerten således mulighed for at høre ikke mindre end to 1. divisionsorkestre, så der er noget at glæde sig til. APO bliver til koncerten dirigeret af Anders Farstad, som orkesteret i øjeblikket har som gæstedirigent.

Harmoniorkesteret APO deltog i weekenden i Regionalstævne 2009 i Vejle. Koncerten ved stævnet blev kulminationen på et intenst øveforløb, hvor orkesterets faste dirigent, Jeppe Uggerhøj, svingede dirigentstokken.

Temaet for koncerten var "Reed my Lips!" og dækkede over numre af den amerikanske komponist Alfred Reed. Koncerten bød på ikke mindre end to danmarkspremierer og én uropførelse. Koncerten blev indledt med Danse Générale, 4. sats af Third Suite for Band. Herefter spillede APO et til lejligheden komponeret solistnummer, Guapo Música. Nummeret er komponeret af orkesterets euphoniumspiller, Simon Kjærgaard, over temaet fra A Children's Suite af Alfred Reed og Simon var også solist i nummeret. Slutteligt spillede APO Praise Jerusalem af Alfred Reed. Optagelserne fra koncerten vil snart kunne høres her på hjemmesiden.

Simon Kjærgaard vandt for sin præsation i Guapo Música stævnets solistpris og APO fik af dommerne mange rosende ord med på vejen. Næste gang APO stiller op til konkurrence er efteråret 2010, hvor orkesteret skal forsvare sin danmarksmestertitel.


Hvem er online

Vi har 6 gæster og ingen medlemmer online

Login

 
Copyright © 2020 Århus Post-Orkester. All Right Reserved.
Powered By Joomla Perfect