Det har været en stille vinter efter nytårskoncerten - men det betyder ikke, at vi ikke brygger på noget i øvelokalet!

Der bliver øvet intenst i Ankersgade, og det er fordi vi får en særlig gæst til vores næste koncert; nemlig Steen Nikolaj Hansen. Steen har været ansat i DRs Big Band siden 1986, hvor han spiller basun. Derudover er han en aktiv arrangør, og holder en del rytmiske workshops - han er blandt andet rytmisk konsulent hos Prinsens Musikkorps. Og det er da også et jazzet præg, han skal sætte på Aarhus Post-Orkester. Vi får lov at spille gamle danske sange tilsat lidt jazz-krydderi (arrangeret af Jesper Riis), vi bevæger os over i den funky afdeling med kompositioner af Jan Lynggaard Sørensen fra Aarhus Jazz Orchestra, og så får vi selvfølgelig også spillet nogle af 'de gode gamle' jazz-hits - alt sammen under Steen Nikolaj Hansens kyndige ledelse.

Koncerten bliver spillet i Skanderborg Kulturhus tirsdag den 14. april kl. 20.00 - billetter kan købes på Skanderborg Kulturhus' hjemmeside:

https://billet.kulturhuset-skanderborg.dk/events/15445-Aarhus_Post-Orkester/

Vi glæder os til at se jer!

 - og husk: man kan altid følge med i det sidste nye fra Aarhus Post-Orkester på vores facebookside!

Hvem er online

Vi har 14 gæster og ingen medlemmer online

Login

 
Copyright © 2019 Århus Post-Orkester. All Right Reserved.
Powered By Joomla Perfect