Man kan, hvad man vil. Hvis man skal tro det gamle ordsprog, så var det viljen, der i weekenden fik Aarhus Post-Orkester til at sejre ved Danmarksmesterskaberne i Lyngby. Og der er lagt utallige kræfter i projektet. Med Niels-Ole Bo Johansen i spidsen kæmpede over 50 musikere på scenen i Lyngby Kulturhus for guldet. David Maslankas Symphony no. 5 krævede hårdt arbejde, men indsatsen bar frugt - med 95,5 point vandt Aarhus Post-Orkester over Lyngby-Taarbæk Harmoniorkester, og vi kan derfor nu kalde os DANMARKS BEDSTE HARMONIORKESTER. Det er første gang i historien, at et harmoniorkester bliver danmarksmestre tre gange i træk - det var altså en helt fantastisk sejr, der blev fejret på bedste vis!

Efter en velfortjent påskeferie, hvor sejrsrusen kan nå at lægge sig en smule, starter orkesteret op igen tirsdag d. 9. april. Her ser vi frem til den næste større koncert, som man kan opleve søndag d. 16. juni i Viborg Musiksal, hvor nogle af de unge talenter fra orkesteret vil optræde som solister.

Vi går en dejlig men travl sæson i møde, der også byder på koncert ved Stafet for Livet, Open by Night, Tall ship races og Ringridderfest i Sønderborg. Men man kan meget, når man har titlen som Danmarksmester.

Hvem er online

Vi har 8 gæster og ingen medlemmer online

Login

 
Copyright © 2018 Århus Post-Orkester. All Right Reserved.
Powered By Joomla Perfect